Skolestarten er en vigtig milepæl i et barns liv. Nye voksne, nye børn, andre rutiner og uvante forventninger bliver på kort tid en del af hverdagen. For mange børn er det spændende, men overgangen kan også være krævende.
En god skolestart begynder derfor længe før den første skoledag. Den bliver skabt gennem samarbejde mellem børnehave, SFO, skole og forældre – og gennem en fælles opmærksomhed på det enkelte barns behov, relationer og forudsætninger.
Når de voksne omkring barnet arbejder sammen, kan overgangen opleves som en naturlig fortsættelse frem for et brat skift.
Børn møder skolen med forskellige erfaringer. Nogle glæder sig til nye opgaver og fællesskaber, mens andre kan være usikre på, hvad der skal ske. Det kan handle om alt fra at finde rundt på skolen til at forstå nye regler, indgå i større grupper og vænne sig til en anderledes dagsrytme.
Genkendelighed kan gøre overgangen mere overskuelig. Det kan eksempelvis være kendte lege, sange, begreber eller pædagogiske rutiner, som følger med barnet fra børnehaven ind i SFO’en og skolen.
Danmarks Evalueringsinstitut har tidligere undersøgt, hvordan skoler arbejder med at skabe sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole og i de efterfølgende skift gennem indskolingen. Undersøgelsen peger blandt andet på betydningen af samarbejde, tydelig struktur og gennemgående voksne.
Det betyder ikke, at skolen skal ligne børnehaven. Men barnet har gavn af, at de voksne bygger videre på de erfaringer, relationer og kompetencer, som allerede er udviklet.
I juni 2026 blev der indgået en økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, som giver mulighed for at forlænge minimumsnormeringerne frem til skolestart for børn, der begynder tidligere i SFO.
Det indebærer, at der maksimalt kan være seks børn pr. voksen i forårs-SFO, svarende til normeringen i børnehaven. Formålet er at skabe mere ro, struktur og nærvær i barnets første møde med skolelivet.
Antallet af voksne er ikke i sig selv en garanti for en god overgang. Men en tilstrækkelig bemanding kan give personalet bedre mulighed for at opdage, når et barn har brug for ekstra støtte, hjælpe børnene ind i nye relationer og skabe en forudsigelig hverdag.
Det er særligt vigtigt i en periode, hvor mange børn skal finde deres plads i et helt nyt fællesskab på samme tid.
Overgangen handler også om, hvordan pædagoger og lærere deler viden og skaber en fælles faglig retning.
Københavns Professionshøjskole har i 2026 beskrevet et samarbejde mellem Søndermarksskolen, lokale daginstitutioner og SFO’en. Her har faggrupperne arbejdet med at skabe større kontinuitet i børnenes sproglige udvikling.
Tidligere arbejdede daginstitutionerne og skolen med sprog på forskellige måder. Gennem et mere struktureret samarbejde har de udviklet en fælles forståelse af, hvordan børnene mødes og støttes på tværs af tilbuddene.
Erfaringen viser, at brobygning ikke alene handler om at videregive oplysninger om barnet. Det handler også om, at de professionelle får indsigt i hinandens praksis, begreber og forventninger.
Når pædagoger og lærere har et fælles sprog, bliver det lettere at skabe kontinuitet i indsatsen. Barnet oplever i højere grad, at de voksne arbejder i samme retning.
Ved skolestart er der ofte fokus på barnets sproglige, motoriske og faglige forudsætninger. Men evnen til at indgå i et fællesskab og føle sig tryg blandt nye mennesker er mindst lige så vigtig.
Nogle børn finder hurtigt sammen med andre. Andre har brug for hjælp til at tage kontakt, forstå en leg eller håndtere de mange indtryk. Her spiller de voksne en vigtig rolle ved at være tæt på børnegruppen og aktivt understøtte nye relationer.
Det kræver tid at lære et nyt barn at kende. Derfor er kontinuitet blandt de voksne også vigtig. Når børn møder de samme voksne over tid, bliver det lettere at opbygge tillid og skabe en hverdag, hvor barnet ved, hvem det kan søge hjælp hos.
I perioder med ferie, sygdom eller ubesatte stillinger kan kendte og fagligt kvalificerede vikarer være med til at understøtte denne stabilitet. Det kræver, at vikaren bliver introduceret grundigt til børnegruppen, de pædagogiske rammer og de aftaler, der er omkring overgangen.
Forældrene kender barnets reaktioner, erfaringer og behov og kan bidrage med vigtig viden. Samtidig har de brug for tydelig information om den nye hverdag.
En god dialog kan blandt andet handle om:
Tydelig kommunikation kan mindske usikkerheden hos både børn og voksne. Det er særligt vigtigt for familier, som ikke i forvejen kender skolens traditioner, struktur eller forventninger.
En tryg skolestart kan ikke skabes af én faggruppe alene. Den afhænger af samarbejdet mellem de mennesker og tilbud, der følger barnet før, under og efter overgangen.
Når børnehave, SFO og skole deler relevant viden, arbejder med genkendelige rammer og giver relationerne tid, bliver det lettere for barnet at finde sig til rette.
Målet er ikke, at alle børn skal reagere ens eller være klar til det samme på samme tidspunkt. Målet er at skabe en overgang, hvor det enkelte barn bliver mødt med passende støtte og får mulighed for gradvist at blive en del af det nye fællesskab.
En god skolestart handler derfor ikke kun om den første skoledag. Den handler om den sammenhæng, som de voksne formår at skabe omkring barnet – både før skolestarten og i den første tid, efter at hverdagen er begyndt.
Del på: